Formålet med den Internationale Manga Award er at udbrede kendskabet til Manga og international kulturudveksling gennem Manga. Prisen blev oprettet i 2007 og er blevet afholdt hvert år lige siden.
For at deltage skal man have skabt en Manga tegneserie udenfor Japan i perioden 2011 til 2014. Værket behøver ikke at have været udgivet før. Materialet skal indsendes i fysisk form, det kan ikke indsendes digitalt.
Læs nøje reglerne for det indsendte materiale og mere om tilmeldingen på den Internationale Manga Award webside.
Vejledning/Guideline på engelsk.
Tilmeldingsblanket/Application på engelsk.
Den danske deadline for indsendelse af materiale er den 17. maj. Benyt denne adresse:
Den Japanske Ambassade
Information and Cultural Section
Havneholmen 25, 9. sal
1561 København V
Att. International Manga Award
Vinderen blandt de indsendte værker fra hele verden, vil blive tildelt Gold Award, mens de næste tre, modtager Silver Awards. Prismodtagerne inviteres til Japan for at deltage i prisoverrækkelsen.
Under opholdet i Japan, får prismodtagerne mulighed for at udveksle ideer med japanske Manga kunstnere og besøge forskellige udgivere. Prisoverrækkelsen afholdes i Tokyo, januar 2015.
Oprettet af Per Sørensen