Persona 4 Arena konkurrence

22. Januar 2014

Skrevet af Per Sørensen

"May the manliest of all men come on down"

 

- Udbryder Teddie fra persongalleriet i Persona 4 Arena og J-RPG serien Persona til PlayStation 2. Bindegalt, suverænt, overset og samtidigt et godt spil til PS3 og Xbox 360. Muligvis baseret på virkelige hændelser...

 

Persona 4 Arena versus kampspillet fra Atlus, er en del af 'Nishibashi Bunka Koukou' high school temaet til J-Popcon 2014, og særdeles egnet som konkurrencespil i J-Popcons Game Room. Med præmier selvfølgelig.

 

Den vilde stil bringer tankerne hen på BlazBlue, hvilket kun er en god ting, da det er samme udviklere som står bag. Har man overset spillet er det stadigvæk nemt at købe i Danmark og opfølgeren Persona 4: The Ultimax Suplex Hold udkommer senere i år, i hvert fald i Japan.

 

Detaljerne til konkurrencen kommer på et senere tidspunkt, så hold øje med nyhedsopdateringerne.

 

Se den hæsblæsende trailer til Persona 4 Arena: