De fleste større conventions i USA arrangerer en fest for deres deltagere lørdag nat og dette koncept har vi taget til os og tilpasset et dansk publikum. J-Popcon kan derfor, som noget helt nyt for conventions i Danmark, præsentere et natklub event, hvor lægges op til en fantastisk feststemning.
En ordenligt fest kræver selvfølgelig ordentlig musik, og vi har derfor inviteret hollandske Deshima Sounds på besøg, til at pumpe svedige beats ud gennem højtalerne i Øksnehallen lørdag aften. Deshima Sounds skiller sig ud ved at musikken de spiller, ikke er de samme numre du har hørt på radioen den sidste måned eller den lokale natklub, men er tilpasset stemningen på et diskotek i Tokyo. Er du til eurobeat, house, dance, trance eller måske endda j-core så er det på med party humøret, når J-Popcon for første gang åbner op for vores natklub!
Du kan læse mere om Deshima Sounds lige her.
Deltagerne skal være opmærksom på J-Popcons regler og retningslinjer, i dette tilfælde reglerne vedrørende indtagelse af alkohol som ikke er tilladt. Reglerne kan læses her.