Maid Café tilmeldingen er åben

25. September 2011

Hvis du har læst manga'en om Tokyo Mew Mew, så ved du præcis hvordan en Maid Café ser ud, og vil naturligvis ikke gå glip af muligheden for at opleve en Maid Café i Danmark. I år er der Maid Café hele weekenden.

Vi kan kun anbefale alle at komme og fornemme magien i Maid Caféen, når vores super søde Maids og flotte Butlere trakterer dig med de sødeste kager fra vores helt egen bager: Isa's Cake Dream.

Der er mulighed for at købe kager, te og kaffe, samt at få taget billeder sammen med vores Maids eller Butlere, så du kan forevige besøget i Maid Caféen. Vi serverer med et smil og servicen er i top.

Om aftenen forvandles den smukke café om til en cool karaokebar, hvor der vil være sang og musik til langt ud på natten. Kom og syng med til din ynglings anime eller forfrisk dig med en sodavand/energidrik fra vores alkoholfrie bar.

Vi søger derfor piger og drenge til at være Maids og Butlere og tilmeldingen kommer snarest op her på hjemmesiden. Der tilbydes gratis adgang til J-Popcon og fælles overnatning til dem som hjælper til med at til gøre Maid Cafeén til en sjov oplevelse for alle. Der laves et vagtskema for at fordele timerne mellem de tilmeldte.

Man skal være 18 år for at hjælpe til i Maid Caféen. [Tilmeld dig her (link fjernet)]